|
 |  | |  |  |  | |
 | | 19. dec 2008 |  | Fra og med 1.december 2008 er Svenningsens ny generalagent i hele Skandinavien for Wiedenmanns produktsortiment til pleje af græs og kunstgræs.
”Wiedenmann er en velkendt professionel leverandør som giver os mulighed for at øge bredden af vort produktsortiment, for at imødekomme vores kunders behov”, siger Benny Svenningsen, salgsdirektør hos Svenningsens Maskinforretning. Overtagelsen af Wiedenmann agenturet er et vigtigt og naturligt skridt i Svenningsens langsigtede strategi for at kunne tilbyde vores kunder i hele Skandinavien det absolut bedste produktsortiment indenfor de områder hvor Svenningsens opererer, siger Benny Svenningsen.
Wiedenmann er et tysk firma, som har specialiseret sig i maskiner af meget høj kvalitet, til pleje og vedligeholdelse af grønne områder, både naturlige samt kunstige. Virksomheden blev grundlagt i 1964 i Rammingen og beskæftiger i dag 245 personer, som producerer og eksporterer Wiedenmann’s produkter til 48 lande rundt om i verden. Wiedenmann arbejder ligesom Svenningsens langsigtet i alt hvad man gør, og virksomhedens motto er enkelt og ambitiøst. ”Kun det bedste”. Uanset om det gælder forskning og udvikling, produktion eller forretningsforbindelser, stræber man altid efter at gøre alt bedre, så man kan blive den bedste til det man gør.
Gennem et tæt samarbejde med producent og brugere, har Wiedenmann opbygget et komplet produktsortiment af maskiner til vedligeholdelse af kunstgræs. Wiedenmann’s nye markedsledende dybdelufter program med høj arbejdshastighed, op til 6 kilometer i timen, og patenterede løsninger til at mindske vibrationer og belastninger på traktoren er et eksempel på den tekniske innovation som adskiller Wiedenmann fra konkurrerende produkter i branchen. Disse to eksempler er også et bevis på at Wiedenmann virkelig er fremgangsrig i sin stræben mod altid at præstere bedre.
I løbet af 2007 blev fabrikken i Rammingen bygget om for 1,6 millioner Euro. En stor satsning på miljøet gør at man i dag blandt andet genanvender 2/3 af overskudsvarmen som opstår i produktionen, og man har desuden investeret i et topmoderne sprøjtemalerværksted, for at mindske fabrikkens miljøforurening.
|
|  | |
 |
|