|
 |  | |  |  |  | |
 | | 29. aug 2008 |  | DGA Fagmesse 12.-14. august 2008 på Proark Eventyr Golf i Odense.
Igen i år deltog Svenningsens Maskinforretning på den årlige messe for Golf området – denne gang afholdt på Proark Eventyr Golf i Odense.
Udstillingen arrangeres af DGA - Danish Greenkeepers Association, og var en stor succes. Der var i alt 32 udstillere, som over 3 dage fik fremvist et utroligt bredt spektrum af maskiner, udstyr og tilbehør til golfbanen til alle de fremmødte greenkeepere og andre med interesse for golfen.
Svenningsens Maskinforretning deltog med en stor stand på 480 m2, hvor vi havde optimale muligheder for at fremvise vores brede sortiment af maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbanen – blandt andet maskiner fra vores leverandører Jacobsen, Ransomes, E-Z-GO, Smithco, Amazone, Bobcat, Massey Ferguson, Yanmar, TYM og Bernhard.
NYHEDER Vi havde flere nyheder med som ikke tidligere er vist i Danmark. Bl.a. Jacobsen AR522 rotorklipper, der er forsynet med nyudviklede TrimTek klippekoppe. Disse klippekoppe er også tilgængelige til forgængeren Jacobsen AR5 som retro-monteringssæt. Fra Jacobsen havde vi også den nye single klipper Eclipse 122, der blandt andet findes med flydende klippeled, samt har hybridmotor idet den enten kan køre på benzin eller batteri. Desuden havde vi den nyudviklede golfvogn E-Z-GO RXV, der kører på 48 volt (eller benzin), benytter regenerering af energi ved nedbremsning og derved er 30% mere effektiv end normale golfbiler, har forbedret affjedring, automatisk parkeringsbremse der fungerer på bakke – både op og ned samt endelig markedets bedste garanti: 4 år på alt.
Efter 3 fantastiske dage i Odense er vi tilbage. Vi takker alle jer der besøgte vores stand, og ser frem til at være med igen næste år. Indtil da er vi klar ved telefonerne... |
|  | |
 |
|