News
  Svenningsens.com > News
Kompakte traktorer fra Massey Ferguson
3. okt 2006
MF-1500 er en ny serie af kompakttraktorer fra Massey Ferguson. De er fremstillet med henblik på at opnå høj pålidelig og præstation i et moderne og alsidigt design. De fire modeller som tilbydes til det danske marked yder fra 22 hk til 46 hk og udnytter hele Massey Ferguson's førende teknologi og erfaring. Traktorerne er velegnede til græsklipning/-pleje, snerydning mv. hos bl.a. boligselskaber, kommuner, kirkegårde og golfbaner.

Ergonomi og komfort
Massey Ferguson har prioriteret kvalitet og ergonomi meget højt og derfor er hele serien bygget op omkring føreren. Den moderne arbejdsplads tilbyder ergonomisk placerede kontrolfunktioner og et rigtig godt udsyn fra kabinen, bl.a. pga. den skrå motorhjelm og den vandrette udstødning.
Den rummelige førerplatform med halvfladt gulv har let adgang fra hver side. Sæde og rat giver føreren mulighed for at finde den optimale kørestilling for maksimal komfort under arbejdet. Alle de vigtigste kontrolfunktioner er ergonomisk placeret til højre og venstre omkring førersædet for ubesværet funktion og let rækkevidde.
Instrumentpanelet giver klar og overskuelig visning af alle de informationer føreren har brug for til sikkert og effektivt arbejde med traktoren.

Pålidelig og økonomisk
MF-1500 serien er monteret med en brændstof effektiv 3-cylindret dieselmotor (undtagen MF 1547, som har 4 cylindre). Traktorerne er monteret med helstøbt oplukkelig motorhjelm og aftagelige sidepaneler, så der er let adgang for service og vedligeholdelse. Alle modeller har 4-hjulstræk for bedre trækevne og manøvrering.

Transmissioner
De fire modeller leveres som standard med 2- eller 3-trins hydrostatisk transmission med en frem og en bak pedal. Derudover kan MF-1540 og MF-1547 leveres med en Dyna QPS 12/12 Speedshift PowerShuttle gearkasse.
Fartpilot er ligeledes standard på modellerne - perfekt til arbejde på større og længere arealer.

3-punktslift, hydraulik og PTO
En højkapacitets kat. 1 3-punktslift er standard på alle modeller. Med en løftekapacitet på op til 1580 kg (MF-1547) er der rigeligt med kræfter til at udføre en lang række arbejdsopgaver.
Et høj-præstations hydrauliksystem med en oliekapacitet på op til 34,4 liter/min (MF-1547) sikrer det nødvendige flow og tryk til effektiv betjening af en lang række forskellige redskaber.
For optimal udnyttelse af det store udvalg af tilbehør, er alle modeller monteret med uafhængig bag PTO (540/1000 omdr./min) og i Danmark leveres de ligeledes med midt PTO (2000 omdr./min).

Læs mere om de enkelte modeller her
 

KubotaRansomesJacobsenE-Z-GOWiedenmannHolderBobcat