News
  Svenningsens.com > News
VM-græs i Tyskland klippes af
Ransomes Jacobsen
21. jun 2006
Før VM i Tyskland kunne gå i gang fik samtlige 12 stadions anlagt nyt græs. I alt blev der udlagt 240.000 m² grønt græstæppe. Som vi alle kan se på tv i disse dage, så er de nye græstæpper et værdigt underlag for de mange berømte fodboldben, der løber rundt. Den verdensomspændende begivenhed omfatter i alt 32 hold, der skal spille sammenlagt 64 kampe før vinderen kan kåres d. 9. juli.

Dette stiller selvfølgelig større krav til banernes beskaffenhed og udseende. Derfor henvendte FIFA sig før VM til Ransomes Jacobsen i Ipswich for få sørge for at verdens største fodboldbegivenhed kunne fremstå bedst muligt med hjælp fra verdens bedste udstyr til græsvedligeholdelse.

Dette førte til at Tysklands forhandler af Ransomes Jacobsen, The Turf Care Co GmbH, til at begynde med leverede et stort antal Ransomes Mastiff single-cylinderklippere.

Denne cylinderklipper har en arbejdsbredde på 91 cm og er anerkendt som den ypperste single-cylinderklipper til at klipning af græstæppet på alverdens fodboldstadions. F.eks. foretrækker de fleste af Englands førende fodboldklubber denne model og det var derfor med gode referencer, at tyskerne også valgte denne model.

”Som en nation er vi meget stolte over at være værter for dette års VM turnering, men som en virksomhed er vi selvfølgelig samtidig henrykte over at alle de 12 fodboldstadions vil bruge udstyr fra Ransomes Jacobsen”, siger Alfons Gottemeyer fra The Turf Care Co GmbH.

Yderligere maskiner til tyske stadions
I starten af juni måned henvendte FIFA sig igen til Ransomes Jacobsen. Man ønskede nu at få flere cylinderklippere til de tyske stadions. Dette betød, at Ransomes Jacobsen kunne levere 5 stk. Jacobsen Tri-King 1900D og 3 stk. E-Z-GO MPT.

Jacobsen Tri-King 1900D er en 3-leds cylinderklipper med en 19 hk Kubota dieselmotor og en klippebredde på 180 cm. Den leverer et klipperesultat af særdeles høj kvalitet og er udstyret med ruller, der giver de karakteristiske striber, som vi kan se på fodboldbanerne.

E-Z-GO MPT er et solidt bygget transportkøretøj med en 11 hk benzinmotor. Den er designet til at transportere op til to personer og er udstyret med et tiplad, som velegnet til at flytte sand, jord og gødning til påkrævede steder.

”FIFA’s World Cup turnering er verdens højst profilerede sports begivenhed og banerne bliver vedligeholdt med udstyr fra Ransomes Jacobsen. Det gør selvfølgelig alle vore ansatte stolte og bevidste om at de er med til at levere det ypperste græsvedligeholdelsesudstyr”, siger David Withers, administrerende direktør hos Ransomes Jacobsen.

De 12 tyske stadions der alle benytter Ransomes Jacobsen udstyr er Berlin, Köln, Dortmund, Frankfurt, Gelsenkirchen, Hamburg, Hannover, Kaiserslautern, Leipzig og Nürnberg.
 

KubotaRansomesJacobsenE-Z-GOWiedenmannHolderBobcat